Kan flippet undervisning, erstatte den "normale" undervisningsform?

Blok 3:

Problematiserende spørgsmål vedr. Flipped learning

1.     Kan Flippet undervisning, som fx en video på ca. 5 minutter, erstatte den ”normale” undervisningsform?

Der er stor forskel på fagenes mål og indhold. Når jeg ser på de videnskabelige fag (matematik, fysik etc.), hvor der er eksakte svar og konkrete løsninger, er det her muligt at lave en video, hvor forskellige regler og sammenhænge bliver gennemgået. Det vil her være muligt for eleverne, at se på de forskellige emner flere gange, hvis der opstår forståelsesproblemer. Det er rent oplysende og konkrete svar, der her kommer frem i videoen. Det kan også være praktiske instruktioner i forhold til, hvordan nogle opgaver senere skal løses.

I de humanistiske fag, hvor det ofte er mere personlige holdninger og følelse, der kommer i spil, kan det være anderledes. Her ser jeg, at en video kan give eleven mulighed for refleksion og også at tage stilling til forskellige emner, som efterfølgende tages op enten sammen med øvrige elever eller sammen med et helt hold. Eleverne skal her kende og være tryg ved formen - og ikke mindst have mulighed for at reagere på det sete. Her er det ikke på samme måde mulighed for konkrete svar - og der er bestemt ikke altid fælles løsninger på nogle spørgsmål.

Videoen kan i en matematiklektion stå ”alene” - vise, hvordan kommende opgaver kan løses - dermed ikke sagt, at de skal, men et udkast fra underviserens side til, hvordan eleven kan komme videre. Denne type videoer findes der utallige af på You Tube - og for nogle elever, vil de være god hjælp til at komme videre.

De mere holdningsmæssige videoer kan være inspirerende og også provokerende - helt fint, hvis eleverne er vidende om mål og indhold - og også, at der følges op. Her er kommunikation og dialog vigtige elementer - argumentering etc. foregår bedst face to face, hvor stemmeføring, kropssprog er vigtige elementer.

Mit svar er derfor: Ja - og nej. En video kan stå alene når det er indtruktioner, fakta, oplysninger og lignende, der ikke kræver et her og nu svar.

Generelt er det vigtigt, at eleven er vidende om, hvordan der efterfølgende følges op på video - og også, hvad formål og indhold er.

2.     Kan eleverne strukturere deres forberedelse af den kommende undervisning?

På Viden Djurs har vi i forbindelse med et FOU projekt gennem fokusgruppeinterview undersøgt, hvordan eleverne ser på hjemmearbejde.  Her viste billedet sig, at de ældre elever gerne ville have hjemmearbejde - mens de unge (GF1-elever) bestemt ikke så det som en mulighed. En elev (23 år) udtalte: ”Jeg har været vant til at skulle forberede mig hjemmefra. Det har været hårdt at nå pensum, når jeg ikke har brugt så lang tid hjemme. Det ville jeg gerne”.  En anden elev (39 år) supplerede med, at han havde lavet hjemmearbejde, men ”er også bevidst om, at det er ønskeligt, men tiden er ikke til det i hjemmet. Familiefar med flere mindre børn, så derfor er tiden knap”.

”Jeg kan ikke arbejde hjemme”, siger en elev (39 år). Når jeg løser opgaver, er det vigtigt for mig, at jeg hele tiden får at vide, at jeg er på rette vej”.  Det har været nødvendigt med en del lærerguidning.

De tre GF1 elever fortæller samstemmende, at de bestemt ikke har set hjemmearbejde som en mulighed. I folkeskolen har dette været afskaffet, så de har ikke været vant til at skulle arbejde hjemme med tingene. En elev fortæller: ” Jeg magter ikke at skulle lave nogle lektier! Jeg skal op kl. 6.00 for at være på skolen til tiden. Det er besværligt med bus frem og tilbage, og jeg vil gerne holde fast i mit fritidsjob. ”

De voksne elever fortæller, at de undrer sig over denne ændring i det at have hjemmearbejde. De har i deres skolegang tidligere været vant til og ikke sat spørgsmålstegn ved, at noget skolearbejde skulle forberedes og øves hjemmefra. De er desuden også enige om, at de ikke altid fik det gjort - de daglige opgaver blev ikke løst, men der skulle laves afleveringer - og det gjorde man bare.

GF1 elever fortæller samstemmende, at de bestemt ikke har set hjemmearbejde som en mulighed. I folkeskolen har dette været afskaffet, så de har ikke været vant til at skulle arbejde hjemme med tingene. En elev fortæller: ” Jeg magter ikke at skulle lave nogle lektier! Jeg skal op kl. 6.00 for at være på skolen til tiden. Det er besværligt med bus frem og tilbage, og jeg vil gerne holde fast i mit fritidsjob. ”

De unge GF1 elever er ikke meget for fjernundervisningen.   

”Jeg bruger mange timer dagligt på computeren”, fortæller en elev. Det er dog ikke på skolearbejde, men spil og sammen med kammerater. ”Jeg vil ikke kunne holde mig koncentreret og få lavet noget herhjemme. GF1 eleverne orienterer om, at alle deres kammerater (ikke dem selv) sidder og laver en masse andet, når de i skolen skal lave noget på computeren. Hvis der ikke holdes øje, så har de gang i spil og meget andet.

Undersøgelses viser, at holdningen til hjemmearbejde og fjernundervisning er meget forskelligt. Der tegnede sig et billede af, at de ældre er mere positivt stemt, mens de unge, ikke er og har været vant til hjemmearbejde.

3.     Får man alle elever med, når undervisningen flippes?

Det er en forudsætning, at alle elever har værktøjer til at kunne arbejde med opgaverne hjemmefra - altså de materielle forhold er i orden. Dog oplever jeg, at ikke alle elever har en computer - og så er forberedelsen jo ikke mulig.

Eleverne har forskellige læringsstile - nogle skal have noget konkret og fysisk foran sig, før de er i stand til at opnå de ønskede kompetencer - og ikke alle er i stand til at kunne lære gennem en video. Det kræver nogen træning alt efter, hvad målet med videoen er - og her er det vigtigt, at man ”fanger” eleverne fra start.

Jeg oplever selv, at der ikke må være for mange elementer i en video - ikke blot læringsmæssigt, men også billedligt. Hvis der er for mange forstyrrelser, vil fokus ikke være på indholdet - men på ydre ting, så fokus forsvinder.

Der ville skulle sættes stor fokus på måden videoen bliver fremlagt på, da det kræver en skarp stilladsering, når videoen bliver tiltænkt hjemmearbejde.